AquaLab: Fra data til handling

Hvad handler dette projekt om?

De studerende bliver vandkvalitetsforskere og løsningsudviklere, der bruger videnskabelige metoder og teknologi til at analysere vandkvaliteten i deres lokalsamfund. Gennem internationalt samarbejde skaber de innovative vandovervågningssystemer og oplysningskampagner baseret på reelle data.

Aldersgruppe
13-15, 16-18, 18+
Projektets varighed
4 uger
Sprog
Engelsk, Spansk, Dansk

Dette projekt bidrager til følgende globale mål

Rent vand og sanitet

Læringsmål

  1. Udvikle færdigheder inden for videnskabelig forskning og dataanalyse.
  2. Udvikle teknologibaserede løsninger til vandovervågning.
  3. Styrke den tværkulturelle forståelse af spørgsmål vedrørende vandkvalitet.
  4. Styrke den digitale kompetence gennem datavisualisering.
  5. Opbygge færdigheder inden for projektledelse og teamwork.

Vurdere

Kompetencer der udvikles

Interkulturel kommunikation
Kritisk tænkning & problemløsning
Global bevidsthed
Digital dannelse
Samarbejde & teamwork
Tilpasningsevne & ledelse
Kritisk tænkning & problemløsning
Collaboration
Emotionel intelligens

Projekttidslinje

1
Uge 1

Præsentation

Fase:præsentation

Trin 1: Vis forståelse

  • Forklar projektets mål for eleverne.
  • Inddel eleverne i grupper på 4 eller 5, så de kan arbejde sammen.
  • Tildel eleverne forskellige vandkilder, som de skal analysere, f.eks. vandhanen i skolen, vandhanen derhjemme, springvand i parken eller andre offentlige vandkilder.
  • Lær eleverne enkle metoder til at vurdere vandkvaliteten:
a. Turbiditetstest (vandklarhed)
i. Materialer:
      • Et glas vand
      • Et ark papir med linjer eller en mønt
ii. Fremgangsmåde:
      • Fyld et gennemsigtigt glas med vandprøven.
      • Placer papiret med streger eller mønten under glasset.
      • Se, hvor tydeligt du kan se gennem vandet.
      • Jo mere slørede linjerne eller mønterne ser ud, jo højere er turbiditeten, hvilket kan indikere sediment eller forurenende stoffer.
b. PH-test ved hjælp af rødkål
i. Materialer:
      • Rødkålsblade
      • Varmt vand
      • Små beholdere
      • Eddike (sur), bagepulver (basisk)
ii. Fremgangsmåde:
      • Kog noget vand og tilsæt hakkede rødkålsblade. Lad det trække i 10 minutter, indtil vandet bliver mørk lilla.
      • Sigt væsken over i et rent glas (dette vil fungere som pH-indikator).
      • Hæld en lille mængde af vandprøven i en beholder og bland den med kålvæsken.
      • Observer farveændringen:
        • Rød/Lyserød → Sur vand
        • Lilla → Neutralt vand
        • Blå/Grøn → Alkalisk vand
c. Test for forurenende stoffer med olie og sæbe
i. Materialer:
      • Vandprøve
      • Madolie
      • Flydende sæbe
ii. Fremgangsmåde:
      • Tilsæt et par dråber olie til vandet og observer, om det blandes eller flyder. Hvis olien forbliver adskilt, kan det indikere forurening med fedt eller olier.
      • Tilsæt derefter en dråbe sæbe og bland.
      • Hvis sæben ikke opløses godt, kan vandet indeholde høje niveauer af mineraler (hårdt vand).
  • Eleverne laver en enkel præsentation, der indeholder:
    • Testresultater
    • Fotos af indsamlings- og analyseprocessen
    • Observationer og refleksioner
  • Diskuter ligheder og forskelle i vandkvaliteten mellem de to samfund.

Trin 2: Definer
  • Eleverne gennemgår og analyserer de data, der er delt på platformens tavle vedrørende vandkvalitet. Vejled dem i at identificere specifikke udfordringer relateret til vand i begge samfund.
  • Støt dem i:
    • At erkende problemer i deres eget samfund.
    • At identificere fælles udfordringer på tværs af forskellige kontekster.
    • At vælge et specifikt vandkvalitetsproblem, der skal adresseres.
  • Eleverne vil derefter udforske den valgte udfordring i dybden og offentliggøre deres resultater på platformen, hvilket tilskynder til fælles brainstorming med deres partnerklasser.

Trin 3: Idéudvikling
  • Faciliter en kreativ session, hvor eleverne foreslår mulige løsninger på det identificerede problem.
  • Vejled holdene i at evaluere idéerne og vælge den mest passende løsning baseret på problemet og de tilgængelige ressourcer.
  • Brug platformens tavle til at dele den valgte idé gennem tegninger, beskrivelser eller diagrammer af den ideelle løsning.
  • Inviter partnerklassen til at gennemgå forslagene, give feedback eller stille spørgsmål, der tilskynder til refleksion og forbedringer.

Trin 4: Prototype
  • Støt eleverne i at udvikle en prototype til deres løsning, som kan være en tegning, et digitalt design eller en model.
  • Tilskynd til brug af genanvendelige materialer til at konstruere prototyper, hvilket fremmer bæredygtighed i processen.
  • Forslag til prototyper omfatter:
    • Innovative værktøjer eller enheder.
    • Kreative undervisningsmodeller.
    • Bæredygtige designkoncepter, der er skræddersyet til at løse det identificerede problem.
  • Nogle eksempler:
    • Eco-Filter System. Design et flerlags vandfilter ved hjælp af plastflasker, grus, sand, aktivt kul og bomuld. Eleverne dokumenterer filtreringseffektiviteten gennem før/efter-fotos og vandklarhedstests og deler resultaterne via videomøder på platformen.
    • Vandkvalitetstest-sæt. Byg et bærbart sæt med naturlige indikatorer (kåljuice), værktøjer til måling af turbiditet (transparensskive) og temperaturstrimler. Inkluder dataindsamlingsark og brugsanvisninger på partnersprogene.
    • Besparelsestimer: Byg en timer til vandforbruget i daglige aktiviteter ved hjælp af genbrugsmaterialer. Medtag visuelle vejledninger og oversigtsark til at overvåge besparelser, og del data om effekten via platformens samarbejdsværktøjer.

Trin 5: Test og forberedelse
  • Vejled eleverne i at finpudse deres prototype, så den tydeligt afspejler løsningen på det identificerede problem.
  • Hjælp eleverne med at forberede en enkel PowerPoint-præsentation (PPT) til at forklare deres foreslåede løsning.
  • Præsentationens struktur:
    • Indledning: Giv en kort sammenfatning af det problem, der behandles.
    • Løsning: Forklar, hvordan forslaget fungerer, og hvordan det løser problemet.
    • Konklusion: Fremhæv konklusionerne og de erfaringer, der er gjort undervejs.
Dette vil sikre klarhed og effektivitet i kommunikationen med deres internationale kolleger.

Trin 6: Afsluttende præsentation
  • Arranger et videomøde med partnerklasserne for at dele det endelige arbejde.
  • Hvert team præsenterer deres prototyper eller foreslåede løsninger på det identificerede problem.
  • Tilskynd til en feedback-session, hvor klasserne kan komme med konstruktive kommentarer.
  • Til sidst skal du opfordre eleverne til at dele deres erfaringer og refleksioner over processen og fremhæve, hvordan de samarbejdede om at finde løsninger, og hvilke nye perspektiver de har fået gennem projektet.

Evaluering og refleksion ✍️



  • Rubrikker til vurdering af elevernes deltagelse, samarbejde og kvaliteten af deres forskning og præsentationer.
Vurderingsmatrix – Stillet over for en global udfordring
  • Spørgsmål til refleksionsdagbogen, der skal tilskynde eleverne til at tænke kritisk over deres læring, personlige udvikling og den potentielle indvirkning af deres handlinger.
  • Muligheder for peer- og selvvurdering for at fremme ansvarlighed og ejerskab over læringen.

Tips til lærere 💡



  • Skab et trygt og inkluderende læringsmiljø, der værdsætter forskellige perspektiver og erfaringer.
  • Giv klare retningslinjer og forventninger til respektfuld kommunikation og samarbejde. Vi foreslår, at du gennemgår Class2Class.orgs retningslinjer for sameksistens.
  • Fremme dannelsen af mangfoldige internationale teams, der sikrer en blanding af færdigheder, baggrunde og perspektiver.
  • Giv vejledning og støtte gennem hele forsknings- og handlingsplanlægningsprocessen, og tilbyd rådgivning og ressourcer efter behov.
  • Fremme elevernes handlekraft og ejerskab over deres læring, så de selv kan styre retningen for deres projekter.
  • Fejr elevernes præstationer og fremme meningsfuld refleksion over deres udvikling og virkningen af deres handlinger.

Dette projekt kombinerer videnskabelig undersøgelse med globalt samarbejde, hvilket giver eleverne mulighed for at gøre en reel forskel i forhold til vandkvalitetsproblemer, samtidig med at de udvikler vigtige STEM-færdigheder. Gennem praktisk forskning og innovation vil de skabe meningsfulde løsninger og samtidig opbygge international forståelse.